Min Historie & filosofi
Helt fra min skoletid var jeg en lille, stille og usikker pige. Ting kom bestemt ikke let til mig.
Ja, jeg ved faktisk ikke, hvad der med tiden skete …… Men som årene gik, satte min personlig udvikling sig i front. Jeg gik nysgerrigt frem på min nye vej, hvor der åbnede sig nye døre, som jeg nu turde at åbne. Her mødte jeg nye spændende mennesker, og jeg sprang ud som selvstændig butiksindehaver i 1999.
Jeg udviklede mig endnu mere i min virksomhed og fandt ret hurtigt ud af, at min kreativitet voksede. Jeg var nysgerrig, idérig, beslutsom og interesseret, og så lænede jeg mig efter min intuition. Jeg fandt frem til, at der var en lille iværksætter gemt i mig. Jeg havde de mest fantastiske medarbejdere her i blandt også unge mennesker. Sjovt nok har papirer med karakterer har aldrig haft mit fokus. Nok fordi jeg selv ved, at de jo bestemt ikke fortæller alt om et menneske.
I 2012 tog jeg et valg. Det var som om, jeg viste, at jeg ikke skulle være butiksindehaver for altid. Der opstod en nysgerrighed efter at hjælpe andre mennesker med at finde deres retning og gå efter deres drøm, som tog min interesse mere og mere. Jeg tog Life & business coach uddannelsen ved Manning Inspire og så startede jeg min lille virksomhed freeduction.
Hvordan blev navnet freeduction så til? Jeg sad en aften, hvor jeg skrev og skrev sætninger og ord. Skulle navnet have en betydning? Pludselig, støtte jeg på ordet reduction. At reducere giver en følelse af mere frihed, så derfor ville jeg gerne tilføje free (frihed).
Navnet endte derved ud i freeduction.
Efter jeg havde coachet i nogle år, ville jeg gerne blive endnu mere bevidst og konkret i forhold til, hvordan min virksomhed skulle være bygget op, og hvem målgruppen skulle være. Det har stille og roligt udviklet sig i takt med, at jeg har fundet min retning. Du møder her hos mig en lille ydmyg virksomhed med fokus på livsenergi & trivsel. Alt, hvad du møder her, handler om ro, afstresning og velvære.
Min udvikling i virksomheden står ikke stille. Sidste år 2023 startede jeg på en uddannelse indenfor terapeutisk coaching. Den er jeg færdig med i november 2024, og her i april 2024 blev jeg færdig som QiGong instruktør. Jeg har nu valgt at tage næste step i QiGong, og jeg starter næste led i uddannelsen her i oktober 2024.
Den vigtigste erfaring, jeg har gjort mig igennem årene med min virksomhed, er, at et kundetilpasset forløb giver det bedste resultat for den enkelte.
Her kan du se de elementer, jeg dagligt arbejder med
Terapeutisk Coaching - Naturterapi - Åndedræt - Meditaion - QiGong (livsenergi) - ReikiHealing - Ass.Bars & velvære behandlinger. Du kan læse om de forskellige elementer i mit katalog.
Husk at komme ud i naturen – den har altid tid og plads til dig.
Tak fordi du læste med på min lille livshistorie.
Kh. Bettina
Skov- Coachen
Jeg tilbyder
Gå på opdagelse i mit lille katalog - se her hvad freeduction & jeg tilbyder.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes